Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
maj 2000
Et bibliotek - mange kulturer
Bibliotekerne når ud til alle kulturer i Danmark, siger rapport om biblioteker og hverdagsliv
Ifølge Socialforskningsinstituttets omfattende fritidsundersøgelser, bruger 65 procent af den voksne befolkning bibliotekerne mindst en gang om året. Dette har fået mange til at slutte modsætningsvis, at 35 procent af befolkningen ikke bruger bibliotekerne. Denne statistisk lette løsning gennemhulles af rapporten Gør biblioteket en forskel?. Rapporten forsøger ikke at gå ind i det statistiske felt, men kan gennem interviews med nuværende og tidligere biblioteksbrugere give et tydeligt billede af, at mange mennesker bruger bibliotekerne med forskellig intensitet gennem livets forskellige faser. For eksempel afhængigt af alder, familiær situation og karriereposition.
Socialforskningsinstituttets undersøgelser viser, at selvstændige er blandt de som bruger bibliotekerne mindst. Dette kan dog ikke opsummeres som om selvstændige ikke bruger bibliotekerne under uddannelse, når børnene har forladt reden eller i pensionsalderen. En del af rapportens interviewpersoner har nærmest dårlig samvittighed over at de har for travlt til at bruge bibliotekerne.
Bogen og de andre
Rapporten er en såkaldt livsstilsanalyse ud fra interviews med mennesker fra forskellige dele af den danske befolkning. Der er ikke forsøg på at finde repræsentative tal, derimod forsøg på at finde repræsentative holdninger til bibliotekerne.
På tværs af alle skel ses biblioteket som bogen. Dette er en helt entydig konklusion fra alle. Og politisk ganske væsentlig at have i betragtning, når bibliotekerne i de kommende år vil satse stort på andre medier og nedprioritere boganskaffelserne. Dette kan dog også ses i forhold til Socialforskningsinstituttets samtidigt offentliggjorte 1998-undersøgelse. Heri fremgår, at 15 procent af bibliotekernes brugere udelukkende kommer der af andre grunde end for at finde bøger. Ved den forrige fritidsundersøgelse var det kun 5 procent af brugerne som var ude efter andet end bøger.
En del af de interviewede betragter bibliotekerne som en oase midt i det hektiske og kommercielle, hvor der bliver plads til at slappe af eller få en sludder. Bibliotekerne gør altså blandt andet en positiv forskel ved ikke at ligne omverden. I de kommende år, vil der blive sat øget fokus på egenindtjeningen. Posthusenes erfaringer kan være værd at huske.
Når jeg hører ordet kultur, begynder jeg at svede
Jo nærmere interviewpersonernes position i det sociale rum er på bibliotekarernes, desto større er sandsynligheden for, at de ofte bruger biblioteket. Dette udsagn fra rapportens forfattere er ikke nyt i biblioteksdebatten. Det er gennem de seneste år blandt andet strategisk besvaret ved arbejde med særlige målgrupper og flere differentierede tilbud og opblødning af tidligere restriktive holdninger til populærlitteraturen.
Men det er værd at bemærke, at blandt de befolkningsgrupper som er fjernest fra bibliotekarerne, finder man den mest traditionelle opfattelse af bibliotekerne. Det er gruppen uden penge og uden boglig uddannelse, for eksempel kontorassistenter, maskinarbejdere og frisører. Her er der mindst tilslutning til bibliotekernes mangefacetterede medietilbud (som etableres for denne gruppes skyld!), her accepterer man gerne brugerbetaling for nye medier, her ser man ikke bibliotekerne som en del af de lokale kulturtilbud.
Selv om bibliotekerne i dag har stor opbakning i denne gruppe, er det tvivlsomt om bibliotekerne kan bevare denne opbakning. Det vil i hvert fald kræve, at bibliotekerne fortsætter arbejdet med at udvikle bibliotekstilbud mange rum - med differentierede tilbud til alle befolkningsgrupper.
Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen: Gør biblioteket en forskel? - Danmarks Biblioteksforenings Forlag 2000
Søndag Aften 05/2000
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
